Sunday, 20 May 2012

Sommer pause

Hej allesammen Vi blev i sidste uge færdige med B serien. Så vi har nu ialt lært 24 vers. Der er en rigtig god start, men jeg ved også at det er nu man begynder, at køre lidt træt i det og ikke rigtigt få kigget så meget på bibel versene mere. Da det også er ved at være sommertid og der sker mange andre ting i løbet af sommeren, har jeg besluttet at holde en pause og så vende tilbage til efteråret, hvor vi vil starte på den næste serie. For dem som ikke kan vendte og bare må holde sig igang, kan jeg foreslå at man starter forfra og dermed for repeteret de 24 vers engang til. Hvis der skal være lidt udfordring kunne man jo vælge at lære dem på et andte sprog eller bare en anden oversættelse. Håber I alle får en god sommer.

Sunday, 13 May 2012

B12 Frelses vished Johannes 5:24

Vi er kommet til sidste vers i serien om at være et vidne for Kristus.

Denne uges vers er fra:

Johannes 5:24

" Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet."

Læs Johannes 5:16-30
* Hvilke to ting er krævet for at modtage evigt liv?
* Hvordan på virker det at vi har evigt liv og ikke skal for dommen vores fortid, nutid og fremtid?

Sunday, 6 May 2012

B11 Frelses vished 1. Johannes 5:13

Kan vi være sikre på vores frelse?

De næste par vers giver os Gud's løfte om er være med os, når vi har taget imod Kristus som frelser.

1. Johannes 5:13

"Dette har jeg skrevet til jer, der tror på Guds søns navn, for at I skal vide, at I har evigt liv."

Læs 1. Johannes 5:9-15
* Hvad er Johannes' formål med at skrive sit brev?
* Hvad kan vi holde fast ved, når vi er fristet til at tvilve på vores frelse?

Sunday, 29 April 2012

B10 Tag imod Kristus Johannes Åbenbaring 3:20

Jeg fik vist sprunget en uge over. Bare rolig jeg er tilbage :-) Håber I har haft lidt tid til at kigge mere på de tidligere vers.

Vi har stadig 3 vers tilbage i serien omkring at være et vidne for Kristus.
Det andet vers under emnet Tag imod Kristus er fra:

Johannes Åbenbaringen 3:20

"Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig."

Læs John. Åbenbaringen 3:14-22
* Hvordan er dette vers et billede på troen?
* Hvilke to ting vil Kritus gøre for dem som lader Jesus ind i deres liv?

Sunday, 15 April 2012

B9 Tag imod Kristus John 1:12

Det næste emne handler om at modtage Kristus. Vi har lært at frelsen ikke er ved gerninger, så hvordan bliver vi da frelst?

Svaret finder vi f.eks. i Johannes 1:12

"Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn."

Læs Johannes 1:10-14
* Hvem har ret til at blive Guds børn?
* Hvad betyder det at være et barn af Gud?

Sunday, 8 April 2012

B8 Frelse ikke ved gerninger Titus 3:5

Endnu et vers under emnet "Frelse ikke ved gerninger" fra Titus 3:5:

...frelste han os, ikke fordi vi havde gjort retfærdige gerninger, men fordi han er barmhjertig; det gjorde han ved det bad, der genføder og fornyer ved Helligånden.

Læs Titus 3:3-8
Hvad viser dette stykke om Guds karakter?

Tuesday, 3 April 2012

B7 Frelse ikke ved gerninger Efeserne 2:8-9

Beklager forsinkelsen af denne uges mindevers

Det næste vers taler om, at vi ikke selv kan gøre os fortjent til at opnå frelsen.
Der er vigtigt at fortælle folk, når vi vidner, at der ikke er fordi, vi er perfekte mennesker, som kristne at vi frelses, men udelukkende på grund af vores tro på Kristus.

Efeserne 2:8-9
For af nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af.

Læs Efeserne 2:4-10
Hvordan bør sandheden i disse vers påvirke den måde jeg lever på når jeg har akcepteret Guds frelse?

Fortsat god uge.

Sunday, 25 March 2012

B6 Kristus betalte Straffen 1. Peter 3:18

Her er endnu et vers som minder os om at Kristus har betalt vores straf.

1. Peter 3:18

For også Kristus led én gang for menneskers synder, som retfærdig led han for uretfærdiges skyld for at føre jer til Gud. Han blev dræbt i kødet, gjort levende i Ånden

Læs 1. Peter 3:13-22
Hvorfor døde Kristus for os?
Hvad er sammenhængen mellem dette vers og Jesu råb fra korset (Mattæus 27:46)?

Sunday, 18 March 2012

B5 Kristus betalte straffen Romerne 5:8

Vi har nu set at alle mennesker er synder og at syndes løn er døden. Det næste vi må fortælle folk er at Kristus betalte straffen.
Det kan gøres med de næste to vers, hvor det første er fra Romerne:

Romerne 5:8

"men Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere." 


Læs Romerne 5:6-11
Fra dette stykke hvordan vil du så beskrive ægte kærlighed?

Sunday, 11 March 2012

B4 Syndens straf Hebræerne 9:27

Det andet vers for emnet Syndens straf er fra Hebræerne

Hebræerne 9:27
Og ligesom der er menneskenes lod at dø én gang og derefter dømmes.

Læs Hebræerne 9:24-28
*Hvad er sammenhængen mellem det faktum at menneskene kun dør engang (v 27) og det at Kristus kun døde en gang (v 28)?

Ha' en god uge

Sunday, 4 March 2012

B3 Syndens straf Romerne 6:23

Efter at vi har set at alle er syndere må vi fortælle folk hvad konsekvens det har.
Det næste emne er Syndens straf hvor det første vers er:

Romerne 6:23
For syndens løn er død, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre.

Læs Romerne 6:19-23
* Hvordan viser dette vers både Guds kærlighed og hans retfærdighed?

Jeg ved at flere finde det svært at holde motivation høj, men jeg vil opfordre til udholdenhed og bare gennemføre denne serie. Og husk at det er ikke forsent at lære de tidligere vers hvis man er kommet bagud

Sunday, 26 February 2012

B2 Alle har syndet Esajas 53:6

Det andet vers under emnet "Alle har syndet" kommer fra Esajas bog. Her ser vi at allerede længe før Jesus døde på korset profeterede Esajas om, at vi alle har syndet, men også at der var én, som kunne hjælpe os.

Esajas 53:6

Vi flakkede alle om som får,
vi vendte os hver sin vej;
men Herren lod al vor skyld ramme ham.

Læs Esajas 53:4-9
Hvordan er vi ansvarlige for vores synder?
Hvordan viser dette stykke at Jesus korsfæstelse var en del af Guds plan?

Husk fortsat at repetere hele den første serie, så vi ikke glemmer dem igen.

Sunday, 19 February 2012

B1 Alle har syndet Romerne 3:23

Vi begynder nu på den næste serie som har titlen: "Forkynde Kristus"

Som kristne er vi kaldet til at være et vidne for Jesus Kristus. Dit vindesbyrd består groft sagt af to dele: 1: Dit personlige vidnesbyrd - hvordan Kristus mødte dig
2: Evangeliet - Guds frelses plan.

Den serie give dig en række bibelvers, som kan være behjælplige til at forkynde evangeliet.

De første emne hedder "Alle har syndet" og give to vers som viser at alle har brug for en frelse.

Romerne 3:23
"for alle har syndet, og midste herligheden fra Gud"

Læs Romerne 3:21-26
* Prøv at tænk på nogle af de problemer, som folk oplever idag. Hvordan relatere disse sig til menneskets syndige tilstand beskrevet her?

Thursday, 16 February 2012

Serie 1 - At leve det nye liv - Test

Jeg lovede at der ville komme en lille test i denne uge.

Desværre kan jeg ikke vedhæfte en PDF på denne blok, men jeg vil sende den på email til alle, som jeg har en mail adresse på.

Hvis du ikke har modtage den, og ønsker at få den, så send mig en mail og jeg skal se til at du får den.

Sunday, 12 February 2012

A12 Vidnesbyrd Romerne 1:16

Dette er så det sidste vers i serien " at leve det nye liv" og det andet vers i emnet vidnesbyrd.
Denne uges vers er fra Romerne 1:16 som siger:

For jeg skammer mig ikke ved evangeliet; det er Guds kraft til frelse for enhver, som tror, både for jøde, først, og for græker.

For de ihærdige vil jeg også anbefale at lære vers 17:

For i det åbenbares Guds retfærdighed af tro til tro – som der står skrevet: »Den retfærdige skal leve af tro.

Læs Romerne 1:11-17
* Hvordan viser disse vers at evangeliet at for alle folkeslag?
* Hvordan vil du med dine egne ord forklare evangeliets kraft?

Vi har nu lært de mest basale elementer i at leve som en kristne nemlig at:

Kristus er i centrum
Lydighed mod Kristus
Betydningen af Guds ord
Betydningen af bøn
Betydningen af fælleskabet
Vi er et vidne

I løbet af ugen vil jeg lægge en lille test op, som I kan more jer med. Ellers håber jeg, I er friske på at forsætte med den næste serie, som handler om hvordan vi kan fortælle om Kristus.

Sunday, 5 February 2012

A11 Vidensbyrd Matthæus 4:19

Så er det igen blevet tid til et nyt bibel vers. Vi er kommet til det sidste emne i serien "at leve det nye liv". Under dette emne kigger vi på vores vidnesbyrd overfor andre, så lad os tænke over hvem det er, vi er et vidne over for, mens vi lærer de næste to vers.

Det første vers er fra Matthæus 4:19

Han sagde til dem: "Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere."

Læs Matthæus 4:18-22
* Hvilken del af dette vers er en befalding og hvilken del er et løfte?
* Hvem blev disse vers talt til og hvilken reaktion bevirkeded de?

Håber stadig I følger med og er inspiret til at lære alle 60 vers. Efter det næste vers vil det være en lille test, så husk at repetere de første 10 vers vi har lært indtil nu.

Sunday, 29 January 2012

A10 Fælleskab Hebræerne 10:24-25

Her kommer det andet vers under emnet fællesskab.

Der er fra Hebræerne 10:24-25

Lad os give agt på hinanden, så vi tilskynder hinanden til kærlighed og gode gerninger,
og lad os ikke svigte vor egen forsamling, som nogle har for skik, men formane hinanden så meget mere, som I ser, at dagen nærmer sig.

Spørgsmål:
Læs Hebræerne 10:19-25
* Hvad er det der opmuntre dig til kærlighed og gode gernening?
* Vers 25 omtaler "dagen" som viser hen til Jesu genkomst. PÅ hvilken måde ser vi dagen nærme sig?

Ha en go' uge

Sunday, 22 January 2012

A9, Fælleskab, Mattæus 18:20

Her kommer det næste bibel vers.

Vi fortsætter serien at level det nye liv, men er kommet til et nyt enme, som er "fælleskab".

Det første vers under dette emne er fra Mattæus 18:20:

"For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, der er jeg midt iblandt dem."

Spørgsmål:
Læs Mattæus 18:15-20
* Hvad tro du det betyder at være forsamlet i Jesu navn?

Det er et kort vers i denne uge, så det er måske en liglighed til at nå at lære nogle af dem som man ikke helt har fået lært endnu.

Sunday, 15 January 2012

A8 Bøn Filipperne 4:6-7

Denne uges vers, som er det andet under emnet bøn, er fra:

Filipperne 4:6-7

Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus.

Spørgsmål:
Læs Filipperne 4:4-9
* Under hvilke forhold skal vi bede?
* Hvordan hænger dette stykke sammen med Kolosenserne 3:15
* Hvilken form for beskyttelse giver Guds fred os?

Sunday, 8 January 2012

A7 Johannes 15:7 Bøn

Kære Bibelvers-udenads-lærer

Så er der gået endnu en uge og vi skal have et nyt Bibelvers.
Indtil nu skulle vi have lært to vers om Kristus i centrum, to vers om at være lydig i Kristus, og to vers om Guds Ord . Det er godt at prøve at huske disse overskrifter fordi de kan hjælpe os med at placere versene i en sammenhæng.

I denne uge skifter vi emne til Bøn hvor vi skal lære to vers mere. Det første vers er fra

Johannes kapitel 15 vers 7:
Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad I vil, og I skal få det.

Denne uges spørgsmål er
Læs Johannes 15:5-8
* Hvad er vores vigtigste rolle i disse vers? Hvorfor?
* Hvem er det som siger disse ord?
* Hvad fortælle disse vers os om Kristi egenskaber?

Fortsæt de gode takter og glem ikke at vi meget gerne ser jeres kommentarer til spørgsmålene på siden her.

Sunday, 1 January 2012

A6 Ordet Josva 1:8

Så startede et nyt år og hvad bedre end at starte året med at lære et nyt bibel vers.
Hvis du ikke nåede at lære det sidste vers, så fortivl ikke, du kan jo bare lære to vers i denne uge :-)

Denne uge fortsætter vi med emnet "Ordet" under tilte at Leve det nye liv
Denne uges vers er fra Josvas bog 1:8

Denne lovbog skal du altid have på dine læber; du skal grunde på den dag og nat og omhyggeligt gøre alt, hvad der står i den; da vil det gå dig godt, da vil du have lykken med dig.

Spørgsmål:
Læs Josva 1:6-9
Hvad betyder det at "grunde på den dag og nat"?
Hvad betyder det at det vil gå dig godt og lykken vil være med dig?